Disse smukke Harlekin piletræer i Bogense er et perfekt eksempel på ægte levende kunst. I Bogense bymidte findes en have, der er ud over det sædvanlige. Haven emmer af æstetik, præcision og elegance på sin helt egen naturlige måde. Alle elementer er nøje udvalgte for at give en smuk og naturlig helhed. De to Harkelin piletræer er plantet direkte i terrassen og udgør et uundgåeligt blikfang i haven.
Et besøg fem år forinden på en havemesse gav haveejeren inspirationen til at bruge de smukke Harlekin træer fra Baugaarden Living Art som som omdrejningspunktet i haven.
Haveejeren har plantet to Harlekin træer i pilesorten Rød Belgier (Salix fragilis Americana) med en stammehøjde på 75 cm. De er formklippede, så de står som to helt ens men individuelle skulpturer. Kronerne er meget tætte og forgrenede, fordi de er blevet klippet utallige gange, og det gør skulpturerne frodige og tætte i kronerne.
Piletræerne er seks år på billederne, og de 40 oprindelige pilevidjer er for længst groet helt sammen. Stammerne på de to piletræer er nu de smukkeste levende kunstværker, der hver har deres unikke karakteristika.
Ønsker du at se de smukke Harlekin piletræer i Bogense, skal du finde Butik Hanne i Adelgade. På bagsiden af butikken finder du denne smukke have.