Harlekin

Tre levende piletræer i tre forskellige højder

Vores Harlekin model er en klassiker inden for levende pileflet.

Harlekin er flettet af udelukkende levende pil, og det får en flot stor og meget tæt krone allerede efter få måneders vækst på grund af de mange pilevidjer.

Piletræet flettes af 30-40 pilevidjer, der er nøje sorteret i længde og tykkelse. De mange vidjer giver en kraftig og robust stamme, som gør træet markant og iøjefaldende fra start.

Med årene udvikler piletræet sig til en smuk og unik levende skulptur. De oprindelige 30-40 pilevidjer bliver hver især tykkere efterhånden som kronen vokser. Efter et par sæsoner gror vidjerne sammen, der hvor de krydser hinanden. Mønsteret på stammen vil stadig kunne ses, men piletræet får et fantastisk skulpturelt udtryk. Et eksempel herpå kan ses i Bogense.

Piletræerne kan blive meget gamle. De smukke stammer, der gror sammen i det flettede mønster, bliver til eventyrlige og unikke levende skulpturer, som skaber magi i enhver have. Kronen kan formklippes i alle former og er med til at fuldende skulpturens udseende.

Harlekin er designbeskyttet ved European Union Intellectual Property Office og Intellectual Property Office i Storbritannien.

Galleri