The Living Umbrella®

Den levende pileskulptur The Living Umbrella® i en dekorativ blomsteropsætning på en terrasse

The Living Umbrella® er et unikt stykke levende kunst, der imponerer i ethvert udendørsmiljø og skaber øjeblikkelig opmærksomhed. Den smukke, snoede stamme, den kunstnerisk flettede top og den store, kompakte krone fuldender udtrykket og skaber en levende parasol.

The Living Umbrella® er skabt af lange, friske pilevidjer snoet og flettet om et jernstativ. Pilevidjerne er nøje udvalgt efter længde og tykkelse, så den snoede stamme får et symmetrisk og stringent udtryk.

Den kompakte stamme folder sig ud i et symmetrisk flettet mønster, som bliver endnu smukkere, når pilevidjerne vokser sammen, hvor de krydser hinanden. Dette vil ske efter 1-2 sæsoner. Det giver skulpturen et storslået og skulpturelt look inde i kronen og tilføjer endnu en dimension til skulpturens skønhed.

Pil er en hurtigt voksende plante. Ved at trimme kronen flere gange i løbet af vækstsæsonen skabes en tæt og kompakt krone inden for få sæsoner. Kronen kan formes, så den passer naturligt til sine omgivelser, og den vil give skygge, når den bliver tæt.

The Living Umbrella® fås i to stammehøjder på henholdsvis 160 cm og 195 cm. Med en stammehøjde på 195 cm kan en person stå under kronen i skyggen, selvom skulpturen er plantet direkte i jorden.

Udover at være et smukt og kunstnerisk element i ethvert udendørs miljø, har den levende pileskulptur også en praktisk dimension, da den tunge og tætte krone skaber skygge.

The Living Umbrella® er et registreret varemærke og den er design registreret i EU’s og UKs Intellectural Property Offices

(https://oami.europa.eu/ohimportal/da/ https://www.gov.uk/government/organisations/intellectual-property-office)

Nærbillede af stammen på The Living Umbrella® med blå himmel

Galleri