
En levende pilehytte fra Baugaarden Living Art er ikke kun en hytte til kreativ leg. Den er et smukt design-element i ethvert udemiljø om det er i en børnehave, på en naturlegeplads eller i en privat have. Pilehytten er æstetisk i sit design med det enkelte og ensartede fletværk og den buede indgang – alt flettet af levende pilevidjer. Vi kommer og fletter hytten på stedet, og allerede første sæson bliver pilehytten tæt af løv og indgår som et integreret element i naturen omkring.

Få etableret en pilehytte for kun
12.500 kr.*
For mere info ring eller skriv til os
Tlf. 40 307 306
* Pilehytten er Ø200 cm
* Ståhøjden er ca. 175 cm (i midten)
* Døråbningen er ca. 100 cm høj
* Integreret jernkonstruktion
* Pil er løvfældende og vinterhårdfør
* Pil er godt for biodiversiteten
*Prisen er inklusiv moms og inkluderer opsætning af pilehytte inklusiv alle materialer og flis langs pilehyttens kant. Hertil kommer et startgebyr på 1.195,- inkl. moms (For Sjælland og øer). Vi forudsætter, at jorden er forberedt, hvor pilehytten skal etableres – dvs. eventuel anden beplantning er fjernet, og jorden er løsnet i en spades dybde i en 200 cm cirkel.
En pilehytte bidrager med mange positive elementer i et legeunivers. Hytterne har en sjov og kreativ anvendelse, de er æstetisk smukke, og så er de ikke kun til gavn for børnene men også for bierne og biodiversiteten. En levende pilehytte vil bidrage til naturen i nærområdet mange år fremover.
En pilehytte fra Baugaarden Living Art har en diameter på to meter, og ståhøjden i midten af hytten er ca. 175 cm. Døråbningen er på ca. en meter i højden. Størrelsen på hytten sikrer mange års leg for børn i en bred aldersgruppe.

Pilehytten – en klassiker inden for pileflet

En levende pilehytte er en klassiker inden for pileflet. Der findes mange udgaver af den, men ens for dem alle er, at de er flettet af levende pil, som giver en masse løv og gør pilehytten helt tæt. Vi fletter vores hytter i et klassisk Harlekin-mønster, og åbningen pyntes med bånd af tørret pil. For at bevare hyttens form, når pilen vokser og udvikler sig, flettes hytten omkring en stålkonstruktion. Denne sikrer, at hytten ikke vokser ud af facon. Samtidig giver det pilevidjerne mulighed for at gro sammen der, hvor de krydser hinanden.
Pilehytten vil få uger efter etableringen i foråret begynde at spire. Med tiden bliver den til en levende grøn hytte, der indgår som et vigtigt element i biodiversiteten på legepladsen eller i haven. Pileplanten er nemlig en af de første planter, der blomstrer om foråret. Den tilbyder pollen og nektar til bier og insekter og fungerer desuden som en vigtig fødekilde for bestøvere, der er essentielle for vores egen menneskelige fødekæde.
Vi anbefaler, at hytten klippes i løbet af vækstsæsonen for at skabe flere sideskud og dermed mere løv. I det tidlige forår – ofte allerede i februar – vil pilen springe ud med en masse rakler. Pilens rakler leverer store mængder pollen og nektar som noget af det første på sæsonen. Det kickstarter fødekæden for en masse insekter såsom bier og sommerfugle, der har overvintret og i den grad har brug for føde for at komme i gang med den nye sæson.
Senere på foråret eller først på sommeren anbefaler vi den den første klipning. På dette tidspunkt er raklerne afblomstret. Senere på sommeren formes hytten endnu en gang.

Levende pilehytter i det offentlige rum

En pilehytte er også velegnet på offentlige legepladser eller i børnehaver og SFO’er. Omkostninger til opførslen er overskuelig, etableringen klares på en dag, og så er den et levende element, der kan indgå som en del af en bæredygtig strategi i kommunerne og regionerne. Læs her, hvordan Varde Kommune fik skabt ny kreativ leg med levende pilehytter.
Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for private pasningsordninger, dagplejere og børneinstitutioner, og ordningen har siden 2006 været afsæt for natur, udeliv og science i de danske dagtilbud. Den styrkede pædagogiske læreplan er en central del af Grønne Spirers arbejde. Trivsel og leg er i højsædet, når læringsmiljøerne flyttes udenfor. Naturen bliver inviteret ind på legepladsen, og børnene bliver inviteret ud i naturen. Levende pilehytter er på inspirationslisten over elementer, der inviterer naturen ind på legepladsen.

Galleri











